Grejbankerne giver skoler, foreninger og klubber over hele landet en nem og billig adgang til at låne friluftsudstyr og introducere især børn og unge for friluftsliv.

Grejbankerne er en fællesbetegnelse for et landsdækkende netværk af udlånssteder som drives gennem frivillig engagement og arbejdskraft. Grejbankerne er placeret på efterskoler, ungdomsskoler, højskoler, naturcentre og friluftsgårde rundt om i landet.

Du kan finde grejbanker ved at klikke på en bestemt grejbank på Danmarkskortet eller du kan søge efter specifikt udstyr eller instruktion på tværs af Grejbankerne. 

Hvordan reserveres udstyret?
Udstyret kan reserveres ved at ringe eller sende en e-mail til den enkelte grejbank. Nogle grejbanker giver mulighed for at hyre en instruktør, som kan instruere og vejlede i brug af udstyret. Flere grejbanker tilbyder også kurser i samarbejde med en naturvejleder. 

 

Hvem står bag?
Ungdomsringen, Efterskoleforeningen, Ungdomsskoleforeningen og Friluftsrådet står bag Grejbankerne, som er støttet med udlodningsmidler til friluftsliv.

Naturvejleder Lars Borch Jensen er ansat i Ungdomsringen og Efterskoleforeningen, og er tilknyttet Grejbankerne og styregruppen.

 

Kontakt
Grejbankernes naturvejleder kan give inspiration og forslag til oplevelser i det fri, samt information om sikkerhed og ansvar i forbindelse med skolers og institutioners sejlads med børn, unge og voksne. Naturvejleder Lars Borch Jensen kontaktes på tlf. 86 89 88 88 eller mail larsborch@tdcadsl.dk

Grejbankerne koordineres af Friluftsrådet gennem et landsdækkende netværk. Så hvis du har generelle spørgsmål til Grejbankerne skal du i stedet kontakte Friluftsrådets afdeling for friluftsaktiviteter på tips@friluftsraadet.dk.

Object reference not set to an instance of an object.